– kendte rockklassikere, en sprudlende energi og en underholdende fortælling om universets mest spændende instrument.
Guitaristerne
Six String Stories er fortællingen om de gamle bluesmusikere, der satte strøm på guitaren – og Chuck Berry, der skruede op for intensiteten og opfandt rock’n’roll med sin røde Gibson.
Om smadrede guitarer og rivalisering mellem Hendrix, Clapton og Townshend – og om en energisk lille fyr i kostskoleuniform, der styrter rundt på kæmpescenens gangbroer og cat walks, men han udspyr velformede guitar-riff i AC/DC.
Om Mark Knopfler, der udkonkurrerer sig selv som sanger med sit fantastiske guitarspil i “Money For Nothing”.
Og det er også historien om Slow Hand, Simon & Garfunkel, Tom Petty og den akustiske singer-songwriter tradition
– og alle de andre fortællinger, der binder det hele sammen til en musikalsk historie.
Guitaren
Omkring 1900 fik den spanske guitar vokseværk i USA og blev til en western guitar med stålstrenge. Med den kraftigere og mere rå lyd blev guitaren til blues-musikenes foretrukne instrument.
Men den akustiske guitar var for svag i orkestret, så i 1931 konstruerede guitaristen Les Paul en mikrofon og satte strøm til den akustiske. Nu kunne han spille solo og høres tydeligt i sit danseorkester – og herefter sendte pigerne ikke kun kage til sangeren og trompetisten.
Rickenbacker producerede i 1931 den første elektriske guitar, “The Frying Pan”. I 1936 og 1946 fulgte Gibson og Fender efter med de ikoniske modeller, som i dag stadig er de mest brugte – Les Paul, Stratocaster og Telecaster.
Elguitaren lagde lyd til den rå stil i de nye R & B orkestre, og i 1950ernes rock’n’roll fik guitaren hovedrollen. Det er den, som skaber drive og som Chuck Berry synger om i “Johnny B. Goode”, the country boy, der øver på guitaren nede ved the railroad track og drømmer om at blive superstar.
Guitaren får en ny lyd som underlægningsmusik i ungdomsoprøret
“Clapton is God” stod der på husmurene i London omkring 1966. Pete Townshend begyndte at smadre guitarer og Hendrix satte ild til sin.
The “guitar heroes” var dukket op på scenen, og de skyede ingen midler i kampen om en plads i rampelyset. De tunge våben i konkurrencen med sangeren var lange soloer, riff og en forstærker skruet op på 11.
Med et hav af pedaler kunne guitaristen skabe sin egen signatur sound, og de fantasifulde lydmalerier fortsatte op gennem 1970erne.
Guitaren fik samfundsforandrende potentiale, og dens lyde blev backing-tracket til ungdomsoprøret. Med forvrængere, ekko og diverse effekter fremtryllede den psykedeliske oplevelser og gik forrest i oprøret mod den forstokkede forældregeneration.
Den akustiske revival
I 1989 blev MTV unplugged, og det startede en renæssance for den akustiske guitar. I det nye årtusind stormede de akustiske genrer tilbage på live scenen. Clapton transformerede “Layla” fra wild elektrisk til soft akustisk, og Mumford & Sons frembragte ny rock-energi udelukkende med akustiske instrumenter.
En god sang uden guitarsolo kunne igen blive et hit, den akustiske kom op på scenen igen og singer-songwriteren fik en renæssance – nu med band.